www.sippmack.com

Vores Vingård › Vores Historie

Vinmarkerne omkring Hunawihr hvisker den tidløse historie om landsbyens tætte forbindelse til vinens verden. Traditionerne, der er overleveret gennem århundreder, siver ud af bindingsværket på de geraniumpyntede huse, der ligger tæt i den gamle landsbys smalle gader på vejen op mod vingården Sipp Mack.
 
Vingården, der er beliggende i toppen af byen, drives af Jacques Sipp og hans kone, Laura. Ni generationer af Jacques' familie har siden 1698 fremstillet vin på dette sted.
 
Sipp Mack er et resultat af foreningen af to lokale vinavlerfamilier. Vingården blev dannet i 1959, med ægteskabet mellem François Sipp fra Ribeauvillé og Marie Louise Mack fra Hunawihr. Jacques vendte i 1983 tilbage fra USA. Her havde han studeret vindyrkning, ønologi og virksomhedsledelse på University of California Davis, og arbejdet i to år på gårde og vingårde i USA. Jacques kom tilbage til Alsace for at slutte sig til sine forældre på familiens ejendom. I 1985 fulgte også Laura med tilbage, som også har en kandidatgrad i vindyrkning og ønologi, og som Jacques havde studeret sammen med.
 
Jacques og Laura bragte nye visioner til vingården og arbejdet i vinproduktionen. Deres ønske om at tilbyde ensartede topkvalitetsvine, der afspejler den jord, de kommer fra, fik dem til at kombinere Alsaces traditioner med den moderne teknologi, samtidig med at de ville beskytte miljøet.
De anerkender deres personales stærke engagement og værdien af teamwork, og stræber efter at skabe et udviklende og dynamisk arbejdsklima for alle involverede.
 
Ikke overraskende har Sipp Mack udviklet sig gennem årene. Halvtreds procent af de producerede vine er nu tilgængelige på flere eksportmarkeder. På trods af de forholdsvis hurtige ændringer, har vinhuset formået at forblive en familievirksomhed og at påskønne dens rige kulturarv. Lokale, vinamatører fra nær og fjern, og turister på udkig efter "de knap så befærdede veje" nyder at deltage i de mange (ofte flersprogede!) samtaler omkring bordet i smagelokalet, imens de er omgivet af smukke artefakter fra de seneste ni generationer på vingården.


www.sippmack.com
fren
Are you of legal age to purchase alcohol in your country of residence ?

By accessing and using this site, you are agreeing to these terms of use and our privacy policy.